Søg

Relationship marketing

Relationsmarkedsføring eller relationship marketing er - helt enkelt: Markedsføring, der kun er rettet mod kunder, som afsendervirksomheden kender i forvejen. Det handler altså om at opbygge gode, længerevarende relationer med eksisterende kunder, en kunde ad gangen. Dette sker i en proces, hvor virksomheden sammensætter sin kommunikation, sine produkter og services, og tilpasser sin adfærd overfor den enkelte kunde ud fra de oplysninger, kunden giver virksomheden. Hver gang kunden opdaterer sine oplysninger, f.eks. ved at ændre præferencer, behov, forventninger eller adfærd, vil virksomheden tilpasse sin viden og ageren, så den altid er på øjenhøjde med kundens ønsker. Kunden ved godt, at dette er en professionel relation. Det betyder, at relationen kan minde lidt om den, der er mellem gode venner, men som alligevel er helt anderledes, for kunden skal naturligvis til hver en tid være tryg ved, at grænser ikke overskrides - virksomheden vil aldrig gå tættere på, end kunden giver tilladelse til. Kunden styrer indholdet i denne løbende, individualiserede dialog, mens virksomheden sørger for, at det sker systematisk og automatiseret - for kun på den måde bliver det en skalerbar og rentabel proces.

I en relation, hvor dialogen opleves som meningsfuld og bekvem for kunden, vil denne gerne investere tid på med jævne mellemrum at fortælle virksomheden nyt om sine skiftende behov. Gribes det rigtigt an, vil kunden være langt mindre tilbøjelig til at henvende sig til dine konkurrenter - det er simpelthen for krævende at begynde forfra med at ”oplære” en ny leverandør. Du får til gengæld kundens fulde opmærksomhed, og belønningen er øget indtjening, øget kundeloyalitet og en forretning, der står stærkere overfor konkurrenterne.

Hvad vi kan hjælpe med
Vi kan hjælpe din virksomhed med at komme fra teori til praksis. Vi kan bidrage, når du vil sikre dig, at mindsettet i relationsmarkedsføring bliver forankret i og gennemtrænger hele organisationen. Vi står også til rådighed under udvikling af strategien og gennem de forskellige faser under implementering, vedligehold og senere videreudvikling af relationen. Vi har års praktiske erfaringer både med den teknologi, der ligger bag relationsopbygningen, og ikke mindst den kommunikation, der driver relationens motor - dialogen - på tværs af kanaler som website, e-mail, voice response og mobiltelefon. Din virksomhed afgør selv, hvor kort eller langt på vejen mod denne mere rentable markedsføring, du ønsker rådgivning og praktisk sparring.

Kan vi hjælpe dig, eller har du lyst til at høre mere?
Udfyld nedenstående og vi kontakter dig så hurtigt, vi kan.


Navn:
Virksomhed:
Telefon:
E-mail:

Indtast venligst det ord der er vist på billedet. Dette er for at beskytte imod misbrug. Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her. CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse