"For første gang i historien er det muligt at målrette sine kampagner efter den enkelte persons livssituation, kendetegn og interesser - takket være databaser og ny teknologi." Og det er noget, der må overvejes, ikke mindst når "partierne har begrænsede midler og begrænset tid."

Costas Panagopoulos, leder af afdelingen for Politisk kampagneledelse ved New York University, er ophavsmand til udtalelsen, der faldt under et interview med Jacob Rosenkrands i DRs radioprogram Orientering på P1 den 10. august.

De amerikanske politikere har set potentialet i den individualiserede valgkamp. Det gjorde de faktisk allerede ved sidste præsidentvalg, hvor Bush og Gore for første gang anvendte de interaktive mediers evne til at debattere med vælgerne på vælgernes præmisser. Men de danske politikere har endnu ikke forstået, hvordan også de kan bruge de nye værktøjer og strategier. Det er ikke kun alle tiders chance, der her går til spilde. Det er også en masse stemmer, der glider fra dem.

Kampen om magten i de vestlige demokratier handler om at flytte den lille gruppe vælgere i midten, som ikke har besluttet sig, eller ikke har orket at sætte sig ind i de politiske spørgsmål – og som derfor vælger ikke at vælge. Og paradoksalt nok indeholder de nye teknologier faktisk muligheden for at vende den voksende ligegyldighed til en reel meningsudveksling mellem politikerne og borgerne i bedste demokratiske tradition.

Panagopoulos taler ikke om, hvad de amerikanske politikere kunne gøre i morgen, men om hvad de allerede gør i disse dage og uger. I den igangværende amerikanske valgkamp mellem præsident George W. Bush og senator John Kerry , er menneskelig muskelkraft og teknologisk hjernekraft, forenet i en ny strategi, som både Republikanerne og Demokraterne satser på. Begge partier forsøger at få nye tilhængere gennem personlige henvendelser som breve, e-mails eller besøg på den enkelte vælgers bopæl, der følges op af nye breve med individualiserede budskaber ud fra, hvad man fik at vide om den enkelte vælgers interesseområder ved besøget hos vælgeren. De forsøger at sprede påvirkningen af vælgerne udover en længere periode, frem for at satse desperat på slutspurten i TV-konfrontationerne. Muskelkraften kommer fra tusindvis af lokale partistøtter, der går fra dør til dør, mens hjernekraften, der bearbejder de indhentede informationer fra vælgerne, kommer fra centrale databaser i partierne. Aldrig tidligere har politikerne været i stand til at kommunikere så personligt med vælgerne. Det kan de nu, og det siger de naturligvis ikke nej tak til. I USA, vel at mærke…

HVOR ER DEN POLITISKE DIALOG?

Det er ingen nyhed, at det er sværere og sværere for politikerne at  trænge igennem med deres politiske budskaber og fange vælgernes opmærksomhed i en flimrende medieverden, hvor masser af TV-kanaler kæmper om seerne og kun sjældent giver tid til den nuancering og uddybning, der kan skabe forståelse for det politiske budskab. Medierne sætter en dagsorden, der fokuserer på den spændende historie eller den pirrende konflikt. Dygtige medierådgivere og spindoktorer fortæller politikerne, at de er nødt til at tilpasse deres kommunikation til mediernes krav, og mange lærer at sige tingene klart og enkelt. Det er der ikke noget galt i, og alt dette har både amerikanske og efterhånden også danske politikere års erfaringer med.

Men virkelighedens verden er præget af en voksende kompleksitet, og ikke alt kan siges klart og enkelt, uden at substansen forvrænges. Nok er proportionerne mindre i lille Danmark end i USA, men problematikken er ikke desto mindre præcist den samme her. 

Hvordan forsøger de amerikanske partier så at genskabe dialogen med vælgerne?

DATABASER, PALM PILOTS OG EN MASSE FLITTIGE GRÆSRØDDER

Costas Panagopoulos fortæller til Orientering, at Demokraterne og Republikanerne gennem flere år har opbygget databaser, således at begge partier i dag hver har oplysninger om ca. 170 mio. vælgere. Indholdet består af detaljerede sociologiske og demografiske profiler, herunder en kortlægning af hvor bestemte typer vælgere bor. Det drejer sig altså om modeller, som er kendte og har været anvendt af erhvervslivet i årevis. Forskellen mellem succes og fiasko for en politisk kampagne afhænger nu af, om partierne forstår at udnytte informationerne rigtigt. Det afgørende er, at partiernes centrale databaser spiller sammen med en række andre teknologiske værktøjer, f.eks. bærbare computere, palm pilots eller mobiltelefoner, som partiernes flittige fodfolk har på sig, når de går fra dør til dør ude hos vælgerne.

Umiddelbart før f.eks. den Demokratiske græsrod ringer på hos en vælger i et område af byen (hvor analysen viser, der er en vis sandsynlighed for at mobilisere stemmer), downloader han oplysninger om denne vælger fra den centrale database. Allerede på den baggrund kan græsroden til dels individualisere sine budskaber til pågældende vælger. Er vælgeren interesseret i en snak, vil græsroden naturligvis hurtigt spørge til, hvilke interesseområder der optager denne vælger. Og når græsroden forlader vælgeren, indtaster han på sin bærbare pc, at denne vælger er optaget af abortspørgsmålet, økonomi og skattepolitik, men ikke går specielt meget op i temaer som uddannelse og sundhedspolitik. Disse informationer lander i det demokratiske partis database, hvor de bearbejdes. Og få dage senere modtager vælgeren måske et besøg af en ny græsrod med speciale i de foretrukne temaer, eller alternativt et brev underskrevet af John Kerry, hvor indholdet udelukkende handler om Demokraternes politik inden for denne vælgers interesseområder. I modsætning til de 15 sekunder på TV skærmen om et tema, der måske slet ikke er interessant for denne vælger, får Kerry og Demokraterne i brevet mulighed for at fortælle mere detaljeret om temaer, vælgeren selv har udtrykt engagement i. Mon ikke det vil gøre en forskel for vælgeren?

Samspillet mellem database, teknologiske værktøjer og flittige partifødder giver partiets valgkamp et hidtil ukendt løft, der flytter om ikke bjerge, så dog stemmer! Og man behøver ikke meget fantasi for at bygge videre på de nye muligheder – forestil dig hvordan f.eks. e-mails, voice response og sms kunne integreres i det nævnte eksempel. 

Det hører også med til historien, at de to partier naturligvis fortsat punger gigantiske summer ud til traditionel en-vejskommunikation under valgkampen. Undersøgelser af amerikanske politologer påviser imidlertid i følge indslaget i Orientering, at mund-til-mund metoden er mere effektiv end TV-reklamer og direct mails, hvilket næppe kan overraske mange. To forskere fra Yale University har yderligere påvist, at 12 vellykkede besøg hos unge vælgere giver en ekstra stemme. Tænk på hvad det kan komme til at betyde i de såkaldte swing states som Pennsylvania, Michigan og Ohio, for slet ikke at tale om Florida, der blev centrum for det intense drama ved Gore vs. Bush præsidentvalget i 2000! Det parti, der bedst forstår at forbinde deres muskelkraft med de nye teknologier, har pludselig de bedste kort på hånden.

DANSKE POLITIKERE ER MINDST 5 ÅR BAGUD I FORHOLD TIL DE AMERIKANSKE

Kan Danmarks politiske partier udnytte de amerikanske erfaringer med den individualiseret valgkamp? Talefod har været i kontakt med flere af de største partier i Danmark for at undersøge deres kendskab til mulighederne i den individualiserede dialog med vælgerne. Generelt var der ikke den store viden om de muligheder politikerne har og slet ikke om, hvordan de kan omsætte dem til danske forhold. 

”Nogle af metoderne bruges også i Danmark - men ikke i ligeså avanceret form”, mener Morten Helveg Petersen, Det Radikale Venstre, dog. Morten Helveg mener heller ikke, at ”den danske kultur endnu er klar til at få ”politikerne ind ad døren”. At der vil være behov for en vis justering af metoder fra land til land, og fra kultur til kultur, har Morten Helveg sikkert ret i. Men det ændrer ikke ved det helt og aldeles afgørende – at danske politikere i de sidste mange år har haft interaktive værktøjer til rådighed, der sætter dem i stand til at individualisere deres budskaber ud fra, hvad den enkelte vælger fortæller om sig selv og sine politiske interesseområder.

Og at den rigtige kombination af disse værktøjer kan ændre politisk kommunikation for altid i Danmark – noget som de fleste vælger sikkert ikke ville beklage.

LAD VÆLGEREN BESTEMME TEMAET!

Forestil dig, at f.eks. Venstre op til næste folketingsvalg benytter TV-spots til at invitere seerne til på partiets hjemmeside at fortælle, hvilke af valgets temaer, man gerne vil vide mere om. Inde på hjemmesiden identificerer gæsten sig med navn og enten adresse, e-mail adresse eller telefonnummer og oplyser, hvilke politiske områder, der har interesse, og hvordan vælgeren prioriterer de forskellige områder.

De indhentede informationer registreres i en database, som styrer den efterfølgende automatiserede dialog. Nu indledes en systematisk e-mail baseret dialog med vælgeren, der handler om præcist de politiske emner og prioriteringer, vælgeren selv har angivet. Politikeren kan for første gang gå i dybden med emnerne, da man ved, der sidder en interesseret modtager i den anden ende – og for første gang er tiden på politikernes side, da de nu over flere gange kan vende tilbage til vælgeren inden valgaftenen med relevante budskaber. Politikerne vil kunne stille vælgeren spørgsmål inden for de enkelte delområder for at afdække vælgerens personlige barrierer og forståelse – og med udgangspunkt i de svar, de modtager, automatisk nuancere deres standpunkter.

Og i modsætning til hvad flertallet af danske politikere tror, så er denne dialog og registrering af standpunkter helt i tråd med gældende dansk lovgivning og desuden meningsfuld – bare vælgeren selv giver sin tilladelse hertil og til enhver tid kan træde ud af dialogen efter eget ønske.

Vælgeren vil på sin side opleve større relevans i politikernes budskaber og mere vedkommende argumenter for standpunkter, der måske ikke lige matcher vælgerens, men som så giver et præcist indblik i den enkelte politikers baggrund for sit. Alt i alt et væsentlig bedre beslutningsgrundlag i forhold til larmen fra partilederrunderne, valgflæsket i annoncerne og de meningsløse ansigter på alle landets lygtepæle.

Mon ikke vælgernes engagement vil styrkes ganske kraftigt, hvis man oplever, partier og politikere lytte før de talte?

Muligheder er mange. Og danske politikere og ikke mindst deres kommunikationsrådgivere burde skynde sig med at kigge nærmere på dem, før de endegyldigt mister vælgerne interesse. Bush og Kerry kan – kan Fogh og Lykketoft?

Hør interviewet med Costas Panagopoulos, Orientering på P1 den 10. august

Præsidentkandidater på klapjagt efter vælgere

Du kan læse vores tidligere artikel om det forrige præsidentvalg her

Hvad synes du om artiklen?

Gemmer din stemme

Der er 4, der har stemt.
Klik på stjernerne for at bedømme artiklen.