Din skræddersyede scooterhjelm
Af Folke Kelstrup, d. 30-01-2009
Fra Apropos 1 til 1 nr. 210
I denne artikel:
  • Hvorfor kunder selv vil sammensætte produktet
  • Hvordan du selv kan skræddersy din hjelm
  • Hvorfor kundens engagement bør udbygges
  • Hvorfor kunder forventer mere individualiseret service

Hvad enten du skal købe tøj, sko, dyne eller sovepose, så er det efterhånden en enkel sag at sammensætte farve eller farvekombinationer, størrelse og diverse tilbehør, før man beslutter sig for det endelige produkt. Man skræddersyr et produkt, der matcher ens personlige stil eller passer til det udtryk, man gerne vil signalere til verden. Man går bare online, når man har tid og ro til det og prøver sig frem blandt alle konfiguratorens kombinationsmuligheder, måske vrager man den løsning, der ellers syntes oplagt, fordi man får nye idéer undervejs og opdager en ny spændende kombination med striber eller et originalt mønster. Her på nettet er det endda muligt at skabe et helt unikt look til sin nye bil, inklusiv farvekombinationer, tagboks og ekstraudstyr. Kunderne er ved at vænne sig til, at de et langt stykke af vejen selv kan skabe produkterne, og intet tyder på, at der er grænser for, hvilke produkttyper der kan skræddersys.

Nu kan du også skræddersy din egen styrthjelm til scooteren. Det franske firma Les Ateliers Ruby tilbyder nemlig nu high-end service på nettet. Ved at benytte deres Ruby Costume A-La-Carte konfigurator kan kunder vælge og vrage mellem 10 grafiske udsmykninger, 26 farver og tre overfladetyper – metallisk, lak og glitter – og om hjelmkanten skal være i sort læder eller krom. Og så videre. Selve hjelmen findes kun i en designtype i øjeblikket, men flere er på vej her til foråret. Kunden har naturligvis også mulighed for at vælge en størrelse, så hjelmen passer til hovedet. Og om der skal være snap-ons eller ej. Før man gemmer sin bestilling skal man også lige huske at markere, om hjelmen skal opfylde sikkerhedskraven i EU, USA eller Japan – der er tænkt på det hele.         
Din skræddersyede scooterhjelm


Synes feinsmeckeren (og det er jo ham, vi taler om!), at der skal justeres lidt et eller andet sted på hjelmen, eller er der bare behov for mere rådgivning, der ikke opfyldes af konfiguratoren, er der hjælp at hente. Les Ateliers Ruby har en offline Made-to-Measure service. Kunder kan nemlig aftale et møde med en ekspert med udgangspunkt i den hjelm, som kunden selv har skræddersyet på nettet. Når alle detaljer lever op til kundens ønsker, er den yderst skræddersyede styrhjelm klar til produktion, og fem uger senere ankommer den til kundens dør.

Les Ateliers Ruby sitet er ikke færdigudviklet, bl.a. er en Club Ruby på vej, ligesom en særlig Boutique Des Ateliers sektion med et udvalg af accessories og ”other connoisseurs delights” hører til de kommende tiltag på sitet.  Les Ateliers Ruby er måske i virkeligheden ved at etablere et stærkt loyalitetsfremmende site i traditionen fra f.eks. Harley-Davidson.com, hvor kunderne kan boltre sig med en lang række af faciliteter, der både engagerer og fastholder kunderne. Det er naturligvis også en lettere opgave for Harley-folket, der bæres oppe af sin kult- og mytestatus.

..Og din skræddersyede cykelhjem
Din skræddersyede scooterhjelmMåske foretrækker du at køre på den tohjulede uden motor. Cykelhjelme har hos flere et dårligt ry, fordi de er ”usmarte” eller ”ubehagelige” at have på. Det bliver der rådet bod af et dansk designerfirma, Yakkay, der tilbyder individualiserede cykelhjelme specielt til dem, der nok sætter pris på, at alle sikkerhedskrav er opfyldt, men ikke bryder sig om klodsede, dårligt designede cykelhjelme. Nu kan du få en hjelm, hvor betrækket kan skiftes ud, når du skifter stil, eller blot vil signalere noget andet end i forgårs.

Selve hjelmen (en såkaldt ”Smart One”) er skjult under et af foreløbig fire forskellige betræk (flere er på vej), og når vi tager alle valgmuligheder af design, materiale og farve med, er der efterhånden over 10 kombinationer at lege med, f.eks. en Tokyo model med Pink Jazz betræk eller en Paris i Orange Denim. Når du har truffet et valg, kan du klikke på en video, der viser hvordan betrækket sættes korrekt på selve hjelmen, og hvordan hjelmen sidder rigtigt på hovedet. Intet overlades til tilfældighederne.

Du kan teste de forskellige kombinationer på nettet, men sitet er ikke indrettet til online salg, og der henvises i stedet for til en side med en forhandlerliste. Men Yakkay er for tiden ved at udvikle sitet til at omfatte international distribution, så måske nærmer de sig en løsning, hvor kunder ligesom i tilfældet med styrthjelmene fra Les Ateliers Ruby kan afgive en ordre online og dernæst få tilsendt produktet. Yakkays idé blev i øvrigt kåret til nummer 1 på trendsitet Springwise i kategorien ”Fashion and Beauty Idea for 2008”.

...Og den skræddersyede badehætte

"10 grafiske udsmykninger, 26 farver og tre overfladetyper..."

Når du har parkeret scooteren eller cyklen ved svømmehallen, kan du tage hjelmen af og sætte din skræddersyede badehætte på hovedet. Canadiske SwimCapz har en række online faciliteter, der gør det muligt for kunderne at skræddersy deres helt personlige badehætte. Det er mere et site for klubben end individet, for du skal bestille mindst 50 badehætter – altså til hele holdet.

Her kan du forsøge dig frem blandt tusindvis af cliparts og hundreder af produkt- og farvekombinationer, afgive ordre og købe online med det samme. Der leveres til hele verden (uden at der betales ekstra for forsendelse).

Din skræddersyede scooterhjelmDu beslutter dig for, om badehætten skal fremstilles i eksempelvis latex eller silikone. Så lægger du svømmeklubbens farve på hætten, og dernæst kan du skrive klubbens navn, eller hvilken tekst, man måtte foretrække. Rækken af skrifttyper er alenlang. Skal der pyntes mere, kan man vælge figurer, flag eller andet, der fortæller en historie om klubben eller holdet. Udover badehætter kan man også designe t-shirts og poser til svømmeudstyret. Problemet med dette site i forhold til de to førstnævnte er, at det kræver lidt tilvænning at finde rundt i mulighederne, og da man næppe har behov for 50 badehætter ret ofte, lærer man sandsynligvis ikke alle de finere detaljer at kende. Men som Springwise siger om sitet: ”Will consumers ever tire of having it their way? We think not. Keep the customization tools coming!”
   
Hvornår kommer de næste trin
Det pibler frem i disse år med sites, hvor kunderne kan skræddersy produkter, før de køber. Kunderne vil altså efterhånden forvente, at de også kan gå online og skræddersy det næste produkt, de får brug for. Men snart vil det spændende blive almindeligt, og der skal mere til for at tiltrække kunderne.

"Keep the customization tools coming! "

Kundeserviceniveauet kan allerede nu udvides, uden at det behøver blive sofistikerede fan sites á la Harley-Davidson. Eksempel: Ingen af de tre nævnte sites benytter en facilitet, hvor kunderne kan chatte direkte med kunden, mens han er online. Det ville være oplagt at gøre det i det øjeblik, han måske går i stå eller kommer i tvivl, mens han designer sin hjelm. Eller når han gerne vil spørge om en teknisk detalje.  

Det er også et spørgsmål, om firmaerne vil følge op efter et køb ved at spørge ind til kundens tilfredshed med produktet eller invitere til f.eks. en scooter-event udelukkende for kunder – eller på anden vis udnytter muligheden for at sætte gang i en dialog med kunden. Det eneste der behøves er en email adresse – for at begynde et sted. Måske er det slet ikke ambitionen at tage skridt, der rækker udover selve sitet, men et site for scooterhjelme kan blive til meget mere end en salgskanal med raffinerede skræddersyede muligheder - det kan blive selve omdrejningspunktet for kundens scooterinteresse- og kultur. Det er et ejerskab, der indeholder masser af muligheder for både kunder og virksomhed.  

Læs mere på
http://www.boutiqueruby.com
http://www.yakkay.com
http://www.swimcapz.com

Læs også om Fiats transformation

Hvad synes du om artiklen?
Gemmer din stemme
Der er 1, der har stemt.
Klik på stjernerne for at bedømme artiklen.
Bookmark and Share

Synes du, artiklen er interessant? Du kan let holde dig ajour om alt det, der rører sig indenfor dialog og individualiseret markedsføring. Tilmeld dig nyhedsbrevet Apropos 1 til 1, så sender vi en ny artikel til din mailboks hver 14. dag.

Opret din profil på talefod.dk

 
Kompetencer
Behavioral Marketing Triggered marketing Interaktiv marketing
Digital markedsføring Relationsmarkedsføring Email marketing
Elektronisk markedsføring Permission marketing Dialogmarkedsføring
CRM
Dialogmarkedsføring Elektronisk markedsføring Triggered marketing CRM Digital markedsføring Email marketing dialog markedsføring Behavioral Marketing Permission marketing Interaktiv marketing Relationsmarkedsføring Customer Relationship Management dialog E-mail marketing Relationship marketing