Danskerne skal blive sundere og vores levetid skal forlænges med tre år over de næste ti år. Det kan man læse i den rapport, som regeringens Forebyggelseskommission lagde på bordet i april. Kampagner og forebyggende borgerinformation indgår naturligvis i kommissionens 52 anbefalinger, ligesom der skal arbejdes videre med at inddrage de praktiserende læger og andet sundhedsprofessionelt personale direkte i forebyggelsesarbejdet. Det anbefales endvidere, at man tager utraditionelle metoder i brug, når man skal imødegå den sociale skævvridning - de traditionelle sundhedskampagner mod for eksempel rygning virker nemlig ikke på de socialt udsatte. - "Hvis vi bare fortsætter med kampagner, så skal vi nok få den generelle andel af storrygere ned, mens de socialt svagest stillede fortsat vil ligge på et højt niveau," sagde formanden for Forebyggelseskommissionen, Mette Wier, til Politiken den 21. april.

Men hvad enten kampagnerne skal nå ud til de socialt svage, socialt stærke eller dem, der ligger et eller andet sted i midten, så er det tvivlsomt, hvor effektive de egentlig er. Det er der flere årsager til, og en af de afgørende er, at kampagner ikke henvender sig til den enkelte, men til alle i segmentet. Alle får det samme budskab, og mange af os har måske derfor nemmere ved at finde den bortforklaring, der gør, at lige mit tilfælde berettiger til, at jeg udsætter det gode fortsæt og venter med løbeturen eller lægebesøget en uges tid. Eller til næste år.

Det er i hvert fald ikke en nyhed, at vi skal spise sundere, ryge mindre, motionere og i øvrigt huske at besøge lægen, så potentielle problemer med blodtryk, kolesterol, vægt og andet kan fanges i tide. Men uanset hvor velkendte udfordringerne er, så har vi stadig problemet i vores del af verden. Trods den ene kampagne efter den anden og stakkevis af informationsfoldere kan man konstatere, at masser af borgere har svært ved at efterleve de velmente råd. Vi udsætter også det årlige eller halvårlige besøg, hvor vi kunne blive screenet, og der kunne blive grebet fat om eventuelle faresignaler, før det går galt. Hvordan få folk ind i konsultationen? Som en læge sagde i et interview på P1, hvor han kommenterede den nye rapport: ”Der er kampagner, jeg har foldere, og jeg hænger informationsmateriale op - jeg skal vel ikke ligefrem skrive et brev til mine patienter!”

Jo, lægen skal netop skrive et brev til patienterne. Ikke et gammeldags brev - det kunne hurtigt blive lidt af en omkostning i frimærker - men en email. Den kan være indledningen til en langt mere effektiv og sikker kommunikation mellem parterne, og så er det jo ikke den store omvæltning at håndtere det - vi anvender alle emails, og lægen sender eksempelvis allerede elektroniske recepter til apoteket.

Patienter og læger er ramt af tidspres
Både patient og læge oplever det. I den travle telefontid har lægen kun tid til at tale i ganske få minutter med patienter, hvad enten de vil bestille tid til en konsultation, genbestille recept, fortælle om en lige lovlig langvarig og stædig forkølelse, eller søger en forklaring og beroligelse for den stikkende smerte i maven. Sagen er, at lægen i løbet af en times telefontid skal forholde sig til alt fra småskavanker til mere alvorlige symptomer, og samtidig begynder de første utålmodige patienter allerede at sætte sig i venteværelset. Og når den første patient træder ind i konsultationen, ved lægen godt, at tiden er knap - de tre næste patienter er allerede klar derude. Der er ikke megen tid til at dykke ned i rækken af symptomer, der er vel snarere tale om en kredsen omkring. Det er ikke tilfredsstillende for nogen af parterne.

For patienten er problemet det samme, blot set fra den anden side af døren. Her drejer det sig i første omgang om, at det er en kamp at komme igennem til lægen. Telefonen er hele tiden optaget, og lykkes det langt om længe (og det gør det muligvis slet ikke den dag) at få taletid, oplever man muligvis, at lægen stakåndet vil videre til den næste patient. Hvordan får man afleveret sin fortælling, inden man selv forventes at være fremme på kontoret? Og i selve konsultationen er det heller ikke optimalt for patienten - ligesom lægen er han helt bevidst om, at den næste i rækken tripper rundt ude i venteværelset.

" Men en email kan gøre en forskel."

Et af problemerne er, at det mindre og det mere alvorlige ikke skilles ad i mødet mellem læge og patient. Kunne man skelne allerede ved den første kontakt, ville der nok også kunne afsættes mere tid der, hvor der er mest behov for det. Det er også et spørgsmål om kommunikation. Som Bobby Zacchariae, professor og psykolog ved Århus Sygehus sagde til P1 den 22. april: ”Det er lige så vigtigt at kunne kommunikere ordentligt med sin patient, som det er at kunne give den rigtige medicin, operere et knæ og stille en diagnose. Det handler om, at man i høj grad i sundhedsvæsenet er uddannet til at kigge på kroppen og de biologiske processer. Men man har måske ikke så megen uddannelse i at kommunikere. Det må komme i anden omgang eller af sig selv.” Eller som Peter Bak Mortensen, direktøren for Patientklagenævnet siger i samme udsendelse: ”Halvdelen af klagerne til nævnet kunne være undgået, hvis der havde været en bedre dialog mellem læge og patient.”

Det er svært at være uenig. Der er bare stadig noget, der hænger ved siden af. Problemet er, at selv om lægerne fik et grundigt uddannelsesmodul i kommunikation, i at samtale ordentligt med patienter, så får de ikke mere tid. Efter kurset må det være frustrerende, at der egentlig ikke er tid til anvende sin nye viden om den optimale dialog med patienten.

Det skal være usagt, hvor meget der kan rettes op på tingenes tilstand. Men noget kan der gøres, og der skal såmænd ikke så meget til for at komme et stykke videre. Det er i hvert fald ikke nødvendigt at gå længere end hen til computeren for at få hjælp. Teknologien står til rådighed for både læge og patient. Skriv en email til lægen - så slipper du for at hænge ved telefonen, mens du venter på at komme igennem. Skriv en email til patienten, så får du mere tid til at kommunikere målrettet, når patienten møder op i konsultationen. Emailen kan naturligvis ikke løse alle kommunikationsopgaver, og slet ikke erstatte de situationer, hvor læge og patient må og skal tale sammen face-to-face. Men en email kan gøre en forskel.

Emailens potentiale i den almindelige lægepraksis
I dag er vi vant til at benytte Netbank, betale regninger, købe næsten alt muligt og klare selvangivelsen på nettet. Men sundhedssektoren står ikke stærkt på nettet. Mange af os vil faktisk gerne kunne kontakte lægen på nettet, skrive en email. Enkelte læger har åbnet for muligheden, men de er få, og udviklingen foregår kun langsomt. Det er ikke kun et dansk tema, og i USA, som er længere fremme, arbejder mindre end en 1/3 af lægerne med email. Det er ærgerligt, mener en kvinde, der i et af de sociale netværk skriver: ”Jeg har det godt med at se ordene skrevet ned. Så kan jeg lige læse dem igen, komme tilbage til dem, når jeg har tid til at se på dem og få skrevet det rigtige. Kunne jeg sende spørgsmål til min læge i en email, ville det være lettere for mig at holde øje med min sundhedstilstand.” Mange borgere ville sikkert gerne kunne forny en recept, få svar på laboratorieundersøgelser og bestille tid i konsultationen via email. Man ville både slippe for telefonkøen og behøver ikke afsætte midt på arbejdsdagen for at gå til lægen pga. af et lille problem.

"Det anbefales, at man tager utraditionelle metoder i brug..."

Anvendes emails, betyder det ikke, at lægen bombarderes med tonsvis af lange, ulæselige emails - undersøgelser viser, at kanalen sjældent misbruges. En undersøgelse fra University of Pittsburgh frai 2007 påviser, at 40% af emails, sendt til lægerne i undersøgelsen, blev afsendt efter arbejdstid, og kun 6% krævede et hurtigt svar. Lægerne kunne desuden besvare henvendelsen 57 % hurtigere i forhold til telefonen, siger samme undersøgelse. En anden undersøgelse, fra Kaiser Permanente, som blev trykt i American Journal of Managed Care i 2008, afslører, at borgere, der kontakter lægen via et lukket web system var omkring 10% mindre tilbøjelige til at bestille tid i konsultationen, og der var 14% færre telefonopkald til lægen i forhold til dem, der ikke benyttede nettet.

Samtidig vil lægen sandsynligvis få en bedre baggrund for at stille den rigtige diagnose, for ikke alene har borgeren / patienten - som kvinden ovenfor - haft bedre tid til at formulere sit budskab i emailen. Budskabet skal heller ikke gennem lægesekretærens filter (hvis hun passer telefonen) - og vi ved alle, at trods de bedste intentioner, så kan selv en kort besked nogle gange blive drejet en anelse, når en tredje person er budbringer.

Den regelmæssige helbredsundersøgelse
Emailen kan altså anvendes til at håndtere de mindre tunge henvendelser til den praktiserende læge. Kanalen kan også bidrage ved screening eller ved en generel helbredsundersøgelse. Endnu en af de mange kommentarer til Forebyggelseskomissionens rapport kunne man læse i Dagens Medicin den 21. april, hvor formanden for Diabetesforeningen, professor og overlæge Allan Flyvbjerg, Århus Universitetshospital, siger:

”Det, jeg mangler i rapporten, er, at man laver et helbredstjek for folk over 40 år - på samme måde, som når bilen skal på værksted: At man går dem igennem og måler blodsukker, blodtryk, kolesterol, osv. Det anbefaler kommissionen ikke direkte. Set med den isolerede diabetesbrille på er det et fint udspil, men problemet er, at det hele hænger sammen som ærtehalm. Har du diabetes, har du tit også for eksempel for højt blodtryk. Så der er fornuft i at se på det hele i en samlet helbredsundersøgelse.”

Lægen kan bruge emailen til at fortælle den enkelte patient, at nu er det på tide at komme til helbredstjek - det ville uden tvivl få mange flere patienter til en screening hos lægen. Der er endda en række muligheder til at forstærke effekten. Når dato og tidspunkt for konsultationen er aftalt, kan lægen følge op med en sms et par dage før - så øges sandsynligheden yderligere for, at det i det hele taget bliver til noget. Bagefter får patienten en email med resultaterne af undersøgelsen og eventuelt et budskab om en nødvendig opfølgning, en recept eller henvisning. Forestil dig i øvrigt den samme problematik hos tandlægen - og så slipper tandlægen også for at bruge frimærker op til den halvårlige opfordring om at kigge op.

Øget compliance styrker helbredsniveauet
Svigtende compliance er et stort problem. Det koster den enkelte patient dyrt at glemme at tage sin medicin mod forhøjet blodtryk, for højt kolesteroltal, osv. Alene i Danmark har omkring 250.000 mennesker forhøjet blodtryk, og det koster samfundet uhyre summer til hospitalsindlæggelse, genoptræning, hjælpemidler, yderligere konsultationer, osv. Udgifter der kunne mindskes kraftigt, hvis compliance blev overholdt.

"Hvordan få folk ind i konsultationen?"

Men det er nu engang en kendsgerning, at masser af patienter glemmer at tage deres piller, og det sker endda ofte lige efter, at de har fået dem hos lægen eller på apoteket. Selv om medicinalfirmaer i dag fremstiller programmerbare ure, dispensere med indbyggede alarmer, informativ emballage og meget mere, der skal fremme den rette dosering på rette tidspunkt, så overser eller ignorerer rigtigt mange patienter de gode intentioner. Her er det naturligvis ikke tilstrækkeligt at sende en email. I første omgang handler det igen om at gøre op med traditionel ensartet kommunikation. Som McKinsey & Co. påpeger i McKinsey: Når patienter ikke tager deres medicin er det nødvendigt at afdække, hvorfor patienten ikke tager sin medicin, eller holder for tidligt op med at tage den. På den baggrund kan man målrette compliance strategien overfor hver patient. Som en af flere kanaler kan emailen spille en rolle her. Den første email til patienten kunne indkalde patienten til et lægetjek, den næste kunne minde patienten om at huske at tage sin medicin, den tredje kunne...

Måske burde anbefaling nummer 53 i Forebyggelseskommissionens rapport have været:
Det første, lægen bør spørge patienten om, er patientens email adresse.


Læs også:
Hvordan interaktiv teknologi kan revolutionere sundhedsvæsenet

Pharma og patienter går online

Hvad synes du om artiklen?

Gemmer din stemme

Der er 1, der har stemt.
Klik på stjernerne for at bedømme artiklen.