Du stresser din læge. Og din læge stresser dig. Det sker endda, før du når at få kontakt med lægehuset. De fleste praktiserende læger har telefontid mellem kl. 8 og 9. Det er i dette tidsrum, du enten skal bestille en konsultation, fortælle om dine symptomer eller bare spørge om et godt råd, der kan lette din datters hosten. Uheldigvis prøver flere andre også at komme igennem til din læge inden for den samme hektiske time, og det kræver tålmodighed og god tid at hænge og vente i røret, før du kommer igennem. Imens tikker minutterne, og det kan gå så galt, at du måske bliver nødt til at ringe til kontoret og få dem til at skubbe mødet kl. 9:30. Måske kommer du slet ikke igennem til lægen eller lægesekretæren – men lad os håbe det i det mindste lykkes den dag, du er syg. Lykkes det virkelig, handler det så om at formulere sig så kort og præcist som muligt, så lægen kan få et tydeligt billede af din situation. Og imens står endnu en patient og ”tripper” i røret for at komme til. Du kender sikkert situationen. Det er vel kun autoværksteder (i hvert fald synsværksteder), der scorer lavere på tilgængelighed end den praktiserende læge!

At læger er så svært tilgængelige for borgerne er også et alvorligt problem i en større sammenhæng, for den danske sundhedsmodel, for hvis man ikke kan komme til lægen, når behovet opstår, hvad er så meningen med et gratis sundhedsvæsen?

Men du stresser som sagt også selv din læge. Mellem kl. 8 og 9 skal han / hun booke patienter til besøg i konsultationen, og selv om sekretæren kan klare kalenderen, skal din læge ud fra få minutters telefonsamtale vurdere situationens alvor, eller mangel på samme, stille en indledende diagnose og give så præcist et råd som muligt. Hverken du eller lægen får tid og rum til at koncentrere sig specielt meget om din situation.

Det er i øvrigt et problem, at lægen inden for 1 komprimeret time skal forholde sig til såvel snottede næser, indledende influenzaubehag og tennisalbuer som til yderst alvorlige sager som hjerteproblemer, voldsomme mavesmerter eller depressioner. Alt sammen skal det presses ind igennem den samme kanal i denne kritiske time. Folk bliver frustrerede og desperate, hvilket ikke er så underligt. Rigtigt meget er vundet, hvis det ville være muligt at skelne mellem lette og tunge symptomer / sygdomme. Tænk på hvad det ville betyde, hvis de fleste af de ufarlige vedligeholdelsesopgaver og spørgsmål om, ”hvor mange piller er det nu, jeg skal tage” og ”hvornår får jeg svar på min undersøgelse” kunne fjernes fra mareridtstimen mellem 8 og 9.

AMERIKANSKE LÆGER GØR DET

Ikke alene er det muligt at skille de mere rutineprægede konsultationer fra de alvorligere tilfælde. Det er allerede gjort til virkelighed i USA (og sikkert også i flere andre lande) i dag.

En artikel i The Wall Street Journal tilbage i september i år kunne berette, at et stigende antal amerikanske praktiserende læger er begyndt at bruge nettet som arbejdsredskab og nu tilbyder deres patienter web-konsultationer via sikre, beskyttede ”webVisits”, hvor alle ”småting” som forkølelser og ømme muskler kan komme under behandling. Det giver mere tid og koncentration til de alvorligere symptomer og sygdomme, der naturligvis fortsat skal varetages i lægens fysiske konsultation. Som patient bliver du i øvrigt behørigt advaret, når du logger dig ind på lægens website, der klart og tydeligt forklarer, at symptomer som brystsmerter, svimmelhed, m.m., naturligvis skal behandles ”live” hos lægen og ikke på nettet.    

De amerikanske erfaringer er ifølge The Wall Street Journal yderst positive hos både læger og patienter. En praktiserende læge i Californien benytter sig af et system, der hedder RelayHealth, og hans patient fortæller til avisen, at det ikke alene gjorde det billigere for ham at hente diverse henvisninger til fysioterapeut, modtage laboratorieresultater, osv., i  hans behandlingsforløb, det var – som det væsentligste – også nemmere for ham: ”I didn’t have to play that infuriating game of telephone tag with the doctor, or rearrange my entire schedule to get to his office.”

Når patienten kan kommunikere asynkront med lægen i stedet for synkront, slipper han for at kæmpe sig igennem til den direkte kontakt med lægen mellem kl. 8 og 9. Patienten sender hellere en email til lægen med sit spørgsmål, og når lægen har et hul på skemaet, kan han svare på  spørgsmålet. Besvarelsen lander normalt i patientens mailboks inden for ganske få timer og kan åbnes, når patienten har tid til at læse den. For lægen betyder det, at han kan strukturere sin dag fornuftigere. Han kan i det hele taget planlægge bedre, han får et klart overblik over, hvor lang tid der er gået  - fra en forespørgsel er ankommet, til han har besvaret den. Og han behøver ikke sidde inde på klinikken altid, men kan håndtere sin patientkorrespondance hjemmefra, hvis det passer ham bedre.

DANSKE LÆGER KAN OGSÅ GØRE DET
En stor del af borgerne, dvs. patienterne, er jo allerede vant til nettet, og flere vil komme til med tiden. Det er nu engang den vej, udviklingen går. Med tiden vil stort set alle bruge internettet. Hvorfor så ikke også bruge det til at booke tid hos lægen via nettet eller e-mails? Du kan gøre det hjemmefra, men du kan også vente, til du kommer ind på jobbet og bestiller tid hos lægen derfra. Du gør det på det tidspunkt, der er mest bekvemt for dig lige netop den dag. Alene det at du kan gå udenom telefonen er noget af et kvantespring i forhold til i dag.

En hurtig gennemgang på flere danske lægehuses websites afslører, at flere allerede så småt er begyndt at tage nettet til sig som kommunikationskanal til patienterne. Selv de mange læger, som ikke umiddelbart kunne forestille sig at gå online i den forstand, vi beskriver det her, bruger allerede i dag IT-systemer til at styre kalenderen, så de hurtigt kan se, hvem de har booket tider med. Danske læger udskriver jo også recepter online som den naturligste ting, ligesom de elektronisk styrer patientandelen af betalingen i forhold til sygesikringen.

Men så længe lægen ikke er mere tilgængelig for patienterne, end tilfældet er i dag, så hænger det hele alligevel ikke rigtigt sammen endnu. Amerikanerne griber mere direkte fat på problemets kerne - problemet med tilgængelighed. Det er kun begyndelsen.

DEN TREDJE SPILLER - LÆGEMIDDELKONSULENTEN
Der er i øvrigt endnu en spiller, som kæmper om at komme igennem til lægen mellem kl. 8 og 9. Medicinalfirmaernes lægemiddelkonsulenter har længe haft store vanskeligheder med at nå lægerne via breve og telefonopringninger, og de prøver nu også at trænge igennem med budskaber om lægemidler, booking af møder, invitationer til seminarer, osv. – alt sammen i den kritiske morgentime. 

Lægemiddelkonsulenterne skal selvfølgelig kunne kontakte lægerne, men kun når lægerne ønsker det. Også her er det en fordel for begge parter at komme på nettet. Lægemiddelindustrien bruger i dag størstedelen af sine ressourcer på direkte salg, men kommunikationen med lægerne er traditionel. Det er i virkeligheden hardcore salg, kanvas salg, og andelen af kanvas besøg hos de praktiserende læger er stigende. Det siger sig selv, at det er en meget uheldig og problematisk udvikling, at lægemiddelkonsulenterne konkurrerer med patienterne om lægernes opmærksomhed. Denne udvikling vil ikke forsvinde blot ved, at lægerne går på nettet, men lægemiddelindustrien vil i højere grad kunne tillade sig at være tålmodig, når kommunikationen med lægen foregår online.

Lægemiddelindustrien er under alle omstændigheder tvunget til nytænkning. Dens image er i bund, og befolkningen tror simpelthen ikke på, at medicinalfirmaerne vil patienternes bedste. Denne dom fældes i en undersøgelse fra Ugebrevet Mandag Morgen den 13. december 2004. Der skal ikke bare rettes op på tingene et sted. Der skal tages rigtigt grundigt fat. Og her kan nettet være et yderst brugbart halmstrå til et fornyet samarbejde med lægerne - til patienternes bedste.
   
NÅR PATIENTEN OG LÆGEN ER ONLINE ÅBNES EN NY OG SUNDERE KONKURRENCE
En af de store udfordringer for alle sundhedssystemer er, hvordan patienterne i praksis bruger medicinen – det som kaldes ”compliance”. Tager patienten den medicin, der er ordineret, i de mængder og på de tidspunkter, som de skal, og oplever patienten bivirkninger, der kommunikeres til lægen tidligt nok til at ændre i medicineringen – ja, så opnås det optimale resultat.

Studier igennem de sidste 30 år har vist, at mellem 20% og helt op til 80% af patienterne ikke følger den ordinerede behandling. I gennemsnit følger patienterne lægernes råd i halvdelen af tilfældene. Når behandlingen er kompliceret eller kræver livsstilsændringer som f.eks. ved diabetes – er compliance endnu lavere. Kun omkring hver fjerde hypertensionspatient lykkes med at styre sit blodtryk tilstrækkeligt. I en artikel i ”Journal of the American Medical Association fra maj 1998, rapporterer forskere fra Harvard Medical School, at kun 52% af patienter på kolesterolsænkende medicin fornyede deres recepter efter 5 år. Og her er der tale om noget så simpelt som at indtage et enkelt præparat hver dag. Udfordringen er enorm og i takt med mere komplicerede behandlingsmønstre, som i højere grad tilpasser sig efter patienternes bivirkninger, øges denne udfordring yderligere.

Lægemiddelindustrien udvikler i dag præparater – men sandsynligvis vil den i fremtiden i højere grad udvikle behandlinger. Produkter som dels består af medicin, men som også indeholder informationssystemer til patienterne og rapporteringssystemer til lægerne. Dermed vil industrien i højere grad kunne differentiere sine produkter fra hinanden samtidig med, at patienterne får en bedre behandling og lægerne en højere effektivitet.

Gør de det, vil lægemiddelindustrien fremover få noget mere relevant at tale med lægen om, nemlig den optimale behandling af netop deres patienter, frem for et præparats marginale fordel i forhold til en konkurrent. Hvilket vil give industrien en langt mere legitim adgang til lægernes tid og opmærksomhed. Og mener lægen på den anden side, at det er fornuftigt at dele patientens data med lægemiddelindustrien, f.eks. via systemernes tilbagemeldinger om bivirkninger, så kan lægen vælge at gøre dette – selvfølgelig inden for lovens rammer og ligeså indlysende kun med patientens tilladelse. Men ideelt set vil lægemiddelindustrien kunne bruge disse data til konstant at forbedre både sine produkter, sine compliance programmer, til patienterne, og den løbende rådgivning af lægen. Der kan med andre ord skabes en særdeles frugtbar treenighed mellem patient, læge og medicinalfirma. Nettets kommunikationsmuligheder kan styrke alle parter – og spare samfundet for behandlinger, der ikke virker efter hensigten.

Lægemiddelindustrien kan eksempelvis udvikle online programmer til de vigtigste sygdomsområder som diabetes, blodtryk, fedme, rygeafvænning, gigtsygdomme – kun fantasien sætter grænser. Disse programmer vil i sagens natur være forskellige alt efter temaet. Har lægen f.eks. en hjertepatient, så tilbydes patienten et hjerteprogram, som styrer, hvornår lægen skal spørge patienten om x, hvornår han skal spørge om z, osv., ligesom patienten holdes fast på sine tilbagemeldinger. Patienten kan rapportere umiddelbart, hver gang han oplever bivirkninger, i stedet for at skulle vente til næste konsultation, der kan ligge flere uger senere. Det giver mere præcise, troværdige rapporteringer til lægen, og det giver igen en bedre baggrund for at optimere behandlingen. Lægen får et klart billede af, hvornår patienten skal kaldes ind i konsultationen. Dette er langt mere effektivt, ikke mindst for patienten, end når lægen inviterer denne til en konsultation på gennemsnitlige tidspunkter, der er gennemsnitligt korrekte.
 
Og motivationen for denne udvikling kan industrien finde i de mange produkter, hvor patentet er ved at udløbe, eller er på vej til det. Med en samlet pakke af medicin, information og rapporteringssystemer – kan eksisterende præparater godkendes som nye behandlingsformer, og de kan patenteres. Det vil kunne ændre værdisætningen af selskaberne i industrien voldsomt, og derfor er det sandsynligt, at flere vil forfølge denne strategi.

STØRRE SIKKERHED PÅ NETTET END MED POSTEN
De amerikanske læger var i begyndelsen bekymrede for, hvor sikre følsomme patientoplysninger ville være på nettet. Denne bekymringsfase er ved at ebbe ud. I dag er sikkerheden i top, fordi man kun bruger de bedste systemer, og alt andet vil være da også være utænkeligt i en online kommunikation mellem læge og patient.

Reelt er det uendeligt meget sikrere at kommunikere via nettet end at gøre det via posten. Sikkerhedsniveauet kan laves lige så sikkert, man vil. Der benyttes krypterede systemer, og ingen email sendes åbent gennem internettet vedlagt din laboratorietest. Du får en email om, at nu skal du logge dig ind på din læges website, og så kan du hente dine informationer her. Det er ligesom med Netbank, hvor du også anvender bruger-ID og password. Og danskerne har jo ikke problemer med at bruge Netbank – på trods af den megen mediesnak om det modsatte, og trods frygten for virus, m.m. Det er en kendsgerning, at Netbank er populært, og at det virker, også den del der hedder privacy og security. Sådan vil det også gå, når lægekontakten foregår online.  

I Danmark har vi desuden en fordel i forhold til amerikanerne. Her var det længe en barriere, at den praktiserende læge selv skal betale for at etablere det nødvendige system. Sådan behøver det ikke være her. Økonomien kan løses på mange måder, f.eks. via amterne alene eller via en kombination af amterne, lægemiddelindustrien og lægerne, osv. Det afgørende er at få løst kompenseringspolitikken mellem sygesikring og læger, og det skulle næppe være en umulig opgave. Slet ikke når der under alle omstændigheder er store samfundsmæssige besparelser i sigte. 

Når først dette er på plads, er lægen med på den – for når først lægens eget patientkartotek lægges ind i et af disse systemer, så slipper han for administrative byrder. Når først hans røntgenbiller ligger online, når hans logbog på, hvad han har anbefalet patienterne, ligger online, når hans log på hvilke recepter, der er udskrevet til hvem, ligger online – så vil lægen opleve en gigantisk forbedring og effektivisering af sit daglige arbejde. Lægen kan nu langt bedre koncentrere sig om den enkelte patients ve og vel – og det er vel i sidste ende det, det hele handler om.

Læs mere her:

Sådan virker et rygeafvænningsprogram

Den er helt gal med kommunikationen mellem medicinalfirmaerne og de praktiserende læger

Hvad synes du om artiklen?

Gemmer din stemme

Der er 3, der har stemt.
Klik på stjernerne for at bedømme artiklen.