Godt og vel 40 % af alle danskere dør for tidligt på grund af rygning, alkohol, usund kost eller for lidt motion, konstaterer Ugebrevet Mandagmorgen den 8. januar 2007 og tilføjer: ”Alene rygning er skyld i så mange dødsfald, at det svarer til et 11. september-angreb hver 3. måned.” Det ser ikke stort bedre ud i andre lande i vores velnærede del af verden. Man ved i dag en masse om de sundhedsmæssige konsekvenser af rygning, alkohol og fedme, og problemerne med livsstilsrelaterede sygdomme giver mange overskrifter. Tænk bare på overordnede temaer som udvikling af avancerede behandlingsformer, politiske prioriteringer, strukturreformer, osv. Men derudover over handler det om patienternes egen medvirken til at få en sundere livsstil.

Et særligt tema er patienternes evne eller vilje til at efterleve den rådgivning og behandlingsform, som læger og andet sundhedspersonale anviser. Det handler altså om compliance. Om at patienters manglende compliance er et kolossalt problem i sundhedssektoren, og om hvorfor det er nødvendigt at inddrage den enkelte patients bevæggrunde for ikke at følge anvisningerne, før man tilbyder dem programmer, der skal sikre bedre compliance.

Mange patienter er knapt ude af lægehuset, før de glemmer, hvor mange piller de skal tage, eller hvornår de skal gøre det. Faktisk husker kun mellem en tredjedel og halvdelen af patienterne lægens informationer, og for mange fører det til forkert brug af lægemidlet med uheldige følger for deres sundhedstilstand. Andre patienter stopper behandlingen for tidligt, fordi de oplever, at deres gener er væk, eller fordi de er bange for bivirkninger. Der er endda dem, der slet ikke når så langt som til at indløse lægens recept.

Eksempelvis magter blot hver fjerde hypertensionspatient at styre sit blodtryk tilstrækkeligt, og i en artikel i ”Journal of the American Medical Association fra maj 1998, konstaterede Harvard Medical School, at kun 52 % af patienter på kolesterolsænkende medicin fornyede deres recepter efter 5 år, selv om det bare drejer sig om at tage et enkelt præparat hver dag. Hvordan ser tallene så ikke ud ved mere komplekse medicineringer?

Derudover koster den manglende compliance samfundet millioner af kroner om året til hospitalsindlæggelser og –undersøgelser, ligesom læger må afse tid til flere konsultationer, der kunne være undgået. Set med medicinalindustriens øjne er det desuden en kendsgerning, at den manglende compliance påvirker indtjeningen negativt. Men først og fremmest ”går det ud over” den enkelte patient, der udsætter sig for store risici ved ikke at tage ”rette pille i rette mund”, som apotekerne siger det. 

Medicinalfirmaer, læger, apoteker, sygeplejersker og mange andre kræfter lægger sig i selen for at finde løsninger, der kan øge compliance. Eksempelvis benytter medicinalfirmaerne udstyr, der kan hjælpe patienten med at holde styr på medicinforbruget. Lægemidlets form og pakning kan fremme compliance, ligesom en række elektroniske hjælpemidler, f.eks. programmerbare ure og dispensere med indbyggede alarmer skal hjælpe patienten. Der tænkes i farver, sprogbrug og skriftstørrelser på pakninger og informationsmateriale. Maskinel dosisdispensering er også en farbar vej, der synes at fremme sagen.

Vi mener dog, at der også skal rykkes et helt andet sted. Det handler om kommunikation. For det ville alt andet lige gøre en forskel, hvis patienterne i højere grad kunne se en sammenhæng mellem deres specifikke situation og de budskaber, der skal motivere til compliance.  

FRA ONE-SIZE-FITS-ALL TIL INDIVIDUALISERET KOMMUNIKATION
Sagens kerne synes at være, hvordan man kommunikerer med patienterne og ikke mindst, om det lykkes at engagere dem aktivt i processen. Det viser en ny undersøgelse fra konsulenthuset McKinsey & Company, der blev offentliggjort omkring årsskiftet. Undersøgelsen, der primært omhandlede compliance i forbindelse med hypertension (forhøjet blodtryk) i USA, konkluderede, at tiltag som elektroniske reminders og brugervenlige pakninger kun kan forlænge compliance kortvarigt. Når effekten ikke slår igennem på den lange bane, skyldes det ifølge McKinsey først og fremmest, at den gængse ”one-size-fits-all” tilgang ikke tager højde for de underliggende årsager til den enkelte patients manglende compliance. Det bør lige nævnes, at der er 65 mio. mennesker i USA med forhøjet blodtryk – og halvdelen følger ikke den anviste medicinering! – og i Danmark har over 250.000 mennesker forhøjet blodtryk. Problematikken berører altså en rigtig stor del af befolkningen, ligesom det ikke er småpenge, der er i spil.

McKinsey & co. har derfor to anbefalinger:

• Afdæk patienternes individuelle bevæggrunde til manglende compliance og integrer dem i compliance-fremmende programmer og strategier
• Opgaven løses kun hvis læger, patienter, medicinalfirmaer og andre interessenter i sundhedssektoren løfter i samlet flok 

McKinsey & co. afdækkede fem temaer i undersøgelsen: 1) patienternes engagement og oplevelse af kontrol med eget helbred, 2) deres viden om hypertension og behandlingsformer, 3) graden af bekymring over sygdommen, 4) deres tro på lægemidlets effektivitet og sikkerhed og endelig 5) kvaliteten af deres interaktioner med lægen.

Seks segmenter stod klart efter en analyse af forholdet mellem patienternes holdninger og deres oplysninger om reel adfærd. Spændvidden omfattede yderpolerne ”proaktive patienter”, som scorede højt i alle de fem nævnte temaer og ”skeptiske patienter”, som eksempelvis slet ikke mente, deres tilstand var alvorlig, og i øvrigt nærede stor mistillid til både læger og lægemidler. Dette segment tog iøvrigt kun deres lægemiddel i 5 % af den anbefalede tid. Der var ligeledes en tydelig sammenhæng mellem patienternes adfærd og holdninger til medicinering i de øvrige segmenter, dvs. ”de tillidsfulde”, ”de bekymrede”, ”de forvirrede” og de ”resignerede”. Indenfor hvert segment afdækkes derudover yderligere individuelle kommentarer – en ”proaktiv patient” kunne f.eks. rapportere, at ”Jeg har et fremragende forhold til min læge”, mens en ”forvirret patient” gav udtryk for, at ”Jeg har ikke gode erfaringer med læger, forstår ikke deres anvisninger”.

McKinsey undrer sig med rette over, hvorfor der ikke sættes ind med målrettede budskaber, der tager afsæt i patienternes egne informationer om adfærd og holdninger til medicineringen. Derfor er deres konklusion klar: ”Our study suggests that it should, since different types of patients have very different reasons for not taking medications.” 

Når man først har afdækket patienternes baggrund, vil det eksempelvis være oplagt at sende ”de bekymrede” patienter særlige budskaber om lægemidlets langtrækkende virkninger og dermed afkræfte myter om en række bivirkninger. Overfor ”de skeptiske” der måske ikke tager for højt blodtryk specielt seriøst, vil der være budskaber, der forklarer sagens alvor. På samme måde kan ”den forvirrede” patient, der har en masse uafklarede spørgsmål om for højt blodtryk, modtage svar på hvert enkelt af disse, eller blive henvist til hvor på nettet, der er informationer eller måske et patientforum eller ekspertpanel.

Mulighederne for at skabe individualiserede og dermed personligt relevante budskaber, der vil øge patienternes engagement i behandlingen ligger lige for, men udnyttes ikke i dag. McKinseys anbefaling om at løfte opgaven gennem et tæt samarbejde mellem læger, patienter, medicinalfirmaer og andre interessenter er ikke til at komme udenom. Det er også på agendaen i Danmark. Men spørgsmålet er, hvor meget der er realistisk, og hvor meget der er utopi. Tænk alene på travlheden hos de praktiserende læger - de livsstilsrelaterede sygdomme kommer i anden række, når der sidder en alvorligt syg patient og venter ude i venteværelset. Derfor må de øvrige spillere i sundhedssektoren, herunder medicinalindustrien, på banen og yde aflastning.

MEDICINALFIRMAERNES NYE ROLLE
Skal man agere individualiseret med tusindvis og atter tusindvis af patienter, er der brug for databaser og online aktiviteter. Medicinalfirmaerne kunne efter vores mening få en større rolle her som drivkraft bag den systematisering og automatisering, der skal danne grundlaget for individualiserede budskaber til mange patienter med vidt forskellige behandlingsbehov. Samtidig ville det gøre medicinalindustrien til mere og andet end en leverandør af lægemidler. Medicinalfirmaerne ville blive leverandør af både præparat og en behandlingsform.

Omdrejningspunktet for den individualiserede kommunikation med patienterne kunne ligge på medicinalfirmaernes eksisterende portaler. Patienterne tilskyndes til at rapportere på en webside, ikke kun om deres forbrug af lægemidler, men også når de oplever usikkerhed eller har brug for støtte. Derefter får hver patient en email med opdateret rådgivning, der bygger på den seneste patientrapportering. Eller patienten bliver opfordret til at henvende sig til sin læge eller sygeplejerske i situationer, hvor rapporteringen indikerer et behov for direkte kontakt med sundhedspersonale.

Behandlingsprocessen kan spille på flere strenge, benytte flere medier og flere strategier for at holde patienten på rette spor. Denne type interaktiv kommunikation er naturligvis ikke brugbar ved alle sygdomme, men specielt der, hvor patienterne skal vejledes i ændret livsstil, kan gennemslagskraften blive enorm. Interaktivitet på nettet vil engagere patienter (eller brugere) og dermed motivere til øget loyalitet overfor den anbefalede behandling og medicinering. Det gælder naturligvis ikke kun ved hypertension. Således viste rygeafvænningsprogrammet Nicorette Backup en 400 % forbedring i brugernes forbrug af præparater i Danmark, og online behandlingsformen Nicotrol Helping Hand følger denne markante loyalitet i USA. 

PATIENTERNE VIL GERNE INDDRAGES
Patienternes forventninger til at blive inddraget i egen behandling er vokset gennem de senere år. Også det taler for individualiserede online programmer. Ugebrevet Mandagmorgen kunne den 15. januar i år berette om et debatoplæg fra ”Brugernes Sundhedsvæsen”, der er sammensat af en bred kreds af centrale aktører, bl.a. landets ti største patientforeninger, Danske Regioner, kommuner, medicinalindustrien og førende sundhedseksperter. Der synes at være enighed om, at sundhedsvæsenet skal gøres mere brugerstyret.

Problemet ligger ikke i den lægefaglige behandling, men der er skarp kritik af ”usammenhængende og ufleksible behandlingsforløb, upersonlig behandling og mangel på information, vejledning og brugerinddragelse.” De tre sidste kritikpunkter kan et stykke af vejen afhjælpes med online programmer indenfor de enkelte livsstilsrelaterede sygdomme, og mon ikke de dermed også kan påvirke det samlede billede.     

Debatoplæggets forfattere opstiller flere ”kvalitetskrav til den optimale sundhedsrejse”. Et af hovedkravene omhandler netop information og kommunikation:

”Information og kommunikation skal målrettes den enkelte brugers behov og situation, så den pågældende bliver i stand til at træffe et informeret og kvalificeret valg.”

Såvel McKinsey & co. som tunge danske spillere erkender, at det kræver en massiv indsats af alle aktører, men er enige i, at behovet for innovation er påtrængende. En væsentlig del af dette krav kan opfyldes på nettet, hvor individualiserede online programmer kan være en af flere veje frem for alle parter i sundhedssektoren. Et af de mest oplagte steder at begynde er med tiltag, der kan fremme compliance ved sygdomme, der kræver ændringer i livsstil, f.eks. forhøjet blodtryk, diabetes, rygning og fedme. Der er i og for sig ingen grund til at vente længere - patienterne er allerede gået online.

Læs om emnet fra en lidt anden vinkel i Pharma og patienter går online

Læs også Kampagner hjælper ikke mod smerter i sundhedssektoren

 
Læs nærmere om undersøgelsen fra McKinsey & co. i The McKinsey Quarterly, 2006 Number 4, Getting patients to take their medicine

Hvad synes du om artiklen?

Gemmer din stemme

Klik på stjernerne for at bedømme artiklen.