John Edwards er en af de Demokratiske politikere, der kæmper om at blive sit partis kandidat op til det det amerikanske præsidentvalg næste år. Når du klikker ind på hans website, kan du under ”Multimedia” finde en menuknap, der hedder ”Technical Corner”. Klik på denne knap, og du får beskeden ”Do you have a technology idea? Is there a way to better utilize technology to reach more people? We want to hear from you.”

Mon du kan finde en lignende opfordring på en politikers eller et politisk partis website her i Danmark? 

Blandt de Republikanske og Demokratiske politikere der bejler til vælgerne om at blive præsidentkandidat, er John Edwards en af de bedre til at udnytte de teknologiske muligheder, også på nettet. Men amerikanerne er i det hele taget langt foran danske politikeres og partiers websites. Forskellen er helt tydelig allerede der, hvor du først møder politikeren på websitet, uanset om det er Demokrater som John Edwards, Hillary Clinton, Barack Obama eller Republikanere som Mitt Romney og John McCain - klikker du ind på bare nogle af de i øjeblikket næsten 20 kandidaters websites, kommer du til en landing page, der har et klart fokus: ”Sign up!”

Det handler om, at du udfylder et felt med din email adresse, for når kandidatens organisation først har den, så har de masser af muligheder for at følge op og henvende sig til dig, nu eller senere. Er der andre budskaber på landing page, får de nok plads, men de får - i modsætning til danske partiers sites - ikke lov til at overskygge invitationen til at skrive sin e-mail adresse.

"En dialog er så småt sat i gang..."

Præsidentemnerne fra de to amerikanske partier er fuldt bevidste om, hvilke medier de skal spille på. Sammenlignet med de danske sites gør det i forbindelse nok ikke den store forskel, at de amerikanske afspejler, at næste års præsidentvalg allerede er langt inde i den indledende fase, mens de første valghjul først så småt er begyndt at snurre herhjemme. Det vil dog være meget overraskende, om de danske websites ændrer sig væsentligt, når valgkampen begynder at rase for alvor herhjemme.   

75 MIO. GIK PÅ NETTET UNDER PRÆSIDENTVALGET
Ingen har glemt, hvordan det nye medie TV forandrede præsidentvalget i 1960. Mere end 75 mio. amerikanske seere fulgte senator John Kennedy og vicepræsident Richard Nixon under den første TV-debat nogensinde mellem to præsidentkandidater - en begivenhed hvor en karismatisk Kennedy helt overstrålede en bleg og træt udseende Nixon. TV spiller naturligvis stadig en gigantisk rolle, men der er som bekendt sket meget på nettet i de seneste år, bl.a. lancerede flere af præsidentkandidaterne deres kandidatur på nettet denne gang, hvilket ville have været utænkeligt for bare fire år siden. 

Ifølge Pew Internet & American Life Project gik 75 mio. amerikanere på nettet under præsidentvalget i 2004 for at få politisk information, diskutere kandidaterne, debattere valgets temaer eller deltage direkte i den politiske proces ved at melde sig som frivillige eller donere beløb til deres kandidat. Endnu flere forventes at klikke ind på diverse websites næste år.      

 
Hvor webloggen var den store nye ting på den politiske arena i 2004, er det nu YouTube, MySpace, Facebook, Flickr og flere andre digitale medier, der er slået igennem som ”social networking” medier. Og amerikanerne bruger dem tilsyneladende flittigt.

ENVEJS-KOMMUNIKATION?
Spørgsmålet er så, hvad der kommer ud af det, og om kontakten mellem politikere og vælgere reelt bliver styrket. De unge er både på nettet og mobilen, og her er muligheder for kontakt også med de mange unge, der ellers ikke ville gå op i politik. Mange andre unge vælgere følger med i politik og orienterer sig på nettet frem for gennem andre medier, og det er oplagt at række ud efter dem, specielt fordi unge vælgere kan flyttes i en valgkamp. Men det forudsætter vel, at politikerne henvender sig til vælgerne om emner, de er interesseret i. Hvilke temaer er væsentlige for den enkelte vælger? Kan kandidater og partier bruge it-teknologien til at finde svar på, hvad en vælger vil orienteres om. Kan kandidater og partier i virkeligheden kommunikere frem og tilbage med vælgerne gennem weblogs, MySpace, osv., eller er flere af disse nye medier blot andre former for envejs-kommunikation og har derfor mere til fælles med TV og andre mere traditionelle medier?

"Der kan ikke skabes den relation, som bloggen i sit udgangspunkt bygger på..."

Der er ingen tvivl om, at de nævnte internetmedier kan have en virkning. Aktive brugere på nettet lægger indlæg på nettet, og de finder vej til både aviser og TV. I den forstand er de nye medier med til at sætte dagsordenen for de traditionelle medier, som det påpeges i en spritfrisk analyse fra ugebrevet Mandag Morgen (10. september 2007). Men hvor mange i den store vælgerskare er politisk aktive på nettet? Det er tvivlsomt, om de nye medier kan motivere, inddrage andre end den del af vælgerskaren, der i forvejen er politisk engagerede og allerede er parate til at stille op for sin kandidat og sit favoritparti. Hvad med alle de andre vælgere, ikke mindst de vigtige midtervælgere, der kan svinge fra den ene side til den anden. Det ville da være yderst interessant for en politiker at vide, hvad hver enkelt af disse vælgere er optaget af – for derefter at påvirke og kommunikere målrettet med denne vælger.

Midt i begejstringen over, hvordan f.eks. weblogs, YouTube og MySpace kan forandre den politiske kommunikation på begge sider af Atlanten, høres der kritiske røster om mulighederne i flere af de nye digitale medier. På Kommunikationsforum.dk analyserede Martin S. Christensen fra IT Universitetet i København for nylig statsminister Anders Foghs webblog, men en stor del af analysen rammer mange andre politikeres blogs:

”Der kan ikke skabes den relation, som bloggen i sit udgangspunkt bygger på og som mediet i en vis forstand altid lægger op til. Bloggen bliver derved ikke andet end et læserbrev med mulighed for direkte input. Hvis formålet er at indgå i dialog, så er den enorme opmærksomhed ikke nødvendigvis en god ting. Man kan sige, en samtale fungerer typisk bedre mellem 5 personer end mellem 500. Og mængden af kommentatorer er samtidig proportionelt med den tid, bloggeren skal være til stede i bloggens kommentarfelt.” Dertil kan så tilføjes, at en samtale vel egentlig fungerer bedst, når den er mellem 2 parter. 

TEMMELIG YNKELIGT
Fra USA lyder der også skeptiske ord. Ian Bogost var rådgiver om internettet for den Demokratiske kandidat Howard Deans kampagne i 2004. Han mener, at dagens kandidater stort set kun bruger it-teknologi, internettet og sociale netværkssites som weblogs, YouTube og MySpace som opdaterede versioner af det 20. århundredes direct mails - i stedet for at benytte teknologien til at engagere borgerne, gøre dem aktive i den demokratiske meningsudveksling. ”Det ”digitale demokrati” er en illusion”, siger han på bloggen The Gary Baumgarten Report, ”der kun gør det muligt for borgerne at deltage i den politiske debat på et overfladisk plan, f.eks. da alle spørgsmål i debatten mellem de Demokratiske præsidentkandidater d. 23. juli blev sendt via YouTube.”

Andrew Rasiej, der oprettede TechPresident.com, en blog der følger med i, hvordan 2008 præsidentkandidaterne anvender webbet, er en anden vægtig røst i debatten. Han blev i juni af San Francisco Chronicle bedt om at beskrive online strategierne i de politiske kampagner frem mod præsidentvalget næste år:

”Det er temmelig ynkeligt. De får et værktøj i hænderne, som skulle gøre det nemmere at nå deres målgrupper, men de bruger kun en ganske lille del af deres ressourcer på teknologi.” Rasiej ser dog flere nyt tiltag på vej, før valgkampen slutter, f.eks. vil mobiltelefoner blive taget i brug som en vej til at engagere vælgerne, og Google maps der spiller sammen med vælgerdatabaser bliver også benyttet. ”Det ser ud til, at Demokraterne er villige til at eksperimentere mere end Republikanerne på nettet og giver vælgerne flere muligheder for at deltage, mens republikanerne normalt har været mere optaget af at styre budskaberne, hvilket er meget vanskeligt på nettet.”

Rasiej gør opmærksom på, at ”brugen af sofistikerede database værktøjer sætter partierne i stand til at nå vælgere, som er interesseret i særlige emner, og internettet gør det muligt at arbejde med ”micro-targeting” i stor skala.” Det er måske ikke mindst i den sammenhæng, kritikken fra folk som Ian Bogost og Andrew Rasiej skal ses – værktøjerne findes, men der bliver simpelthen gjort for lidt brug af dem.  

Men der er også en lysere historie. It-værktøjerne er allerede afprøvet som et middel til en mere målrettet kommunikation med de enkelte vælgere:

SAMSPILLET MELLEM DABASE OG PARTISOLDAT
Den gode historie er, at de amerikanske kandidater allerede så småt i 2000 og især i 2004 begyndte at arbejde med de sofistikerede database værktøjer, som Rasiej gør opmærksom på. I 2004 omtalte vi her i Apropos 1 til 1 et spændende interview på P1 i Danmarks Radio, hvor Costas Panagopoulos, leder af afdelingen for Politisk kampagneledelse ved New York University, fortæller hvordan partiernes centrale databaser spiller sammen med en række andre teknologiske værktøjer, f.eks. bærbare computere, palm pilots eller mobiltelefoner, som partiernes fodfolk havde med ude på vælgernes adresser. Det er et fint eksempel på, hvordan interaktive værktøjer kan indgå i et samspil med mere traditionelle offline aktiviteter under en valgkamp.

"75 mio. amerikanere gik på nettet under præsidentvalget i 2004 for at få politisk information..."

I praksis foregår det på den måde, at den aktive partisoldat downloader oplysninger om hver enkelt vælger fra den centrale database, før han ringer på døren. Det giver ham mulighed for at – i hvert fald et stykke af vejen – at individualisere sine budskaber til pågældende vælger allerede før en samtale. Har vælgeren tid og lyst til at høre mere, spørger partisoldaten derefter ind til, hvilke interesseområder der optager denne vælger. Bagefter indtaster han svarene på sin bærbare pc - om vælgeren fokuserer på sundhedspolitik, økonomi, immigration og klima, men ikke på uddannelse, abort og udenrigspolitik. Disse informationer lander i partiets database, hvor de bearbejdes. Og få dage senere modtager vælgeren måske et besøg af en ny partisoldat med speciale i de foretrukne temaer. En dialog er så småt sat i gang, og det er op til partisoldaten at sørge for yderligere opfølgning. Det er i hvert fald en mulighed.

I modsætning til de korte, hektiske indslag på TV om et tema, der måske slet ikke er interessant for denne vælger, får kandidaten eller partiet mulighed for at fortælle mere detaljeret om temaer, vælgeren selv har udtrykt engagement i. I dagens flimrende informationsbombardement oplever også de mere tavse vælgere, at de bliver hørt – og at de får svar på deres spørgsmål. Det er de ikke vant til, og det er noget, der giver stemmer til de kandidater, der gør det rigtigt, ikke mindst fra de mange tøvende midtervælgere, der hidtil er uafklarede i deres politiske stillingtagen og kan svinge til både den ene og den anden side på den politiske bane. På denne måde kan kandidaterne påvirke vælgerne med personligt relevante budskaber over en længere periode. Det er sjældent muligt under de mere eller mindre hidsige TV-debatter mellem kandidaterne, hvor det er svært for seerne på få minutter at forholde sig til indholdet, og det derfor bliver den enkelte kandidats karisma på skærmen eller mangel på samme, der gør indtryk og kan afgøre, hvor krydset sættes på valgdagen.

Der ligger flere strategiske muligheder i de tanker, som Costas Panagopoulos præsenterer – også for danske politikere. Du kan læse mere om samspillet mellem databaser, teknologiske værktøjer og partisoldater i Danske politikere i individualiseret valgkamp?

DANSKE PARTIERS WEBSITES DUMPER 
Er også de danske politikere og partier begyndt at anvende it og interaktive medier i en valgkamp? Nej.

"...der kun gør det muligt for borgerne at deltage i den politiske debat på et overfladisk plan."

Det må være svaret, når man læser Mandag Morgens analyse af danske partiers websites. Trods forskelle i politisk kultur kunne man forvente, at nettet er blevet en naturlig del af partiernes kommunikation med omverdenen. Men syv eksperter indenfor politisk kommunikation og web kommunikation giver en hård dom over de danske sites, henover hele det politiske spektrum. Partiernes sites synes primært at henvende sig til deres politiske støtter og rækker ikke aktivt ud efter vælgerne. Hvor de amerikanske politikere slet ikke tør ignorere nettet, står danskerne åbenbart i stampe. Det eneste parti, der egentlig får ros, er De Radikale, hvis website inviterer brugerne til at gøre partiet til en del af deres netværk via fællesskaber som YouTube, MySpace, Flickr, samt podcast, film, m.m. Men selv her ”bærer partiets optræden stadig præg af, at der ikke er meget lydhørhed i den anden ende.”   

Siden sidste valgkamp har partierne – med De Konservative som en undtagelse – dog fået styr på det basale, vurderer Mandag Morgens panel. Men set ud fra analysens øvrige vurderinger, synes denne konstatering mest at være et forsøg på at være venlig. Der er rigtig lang vej endnu, og der er nok endnu længere, før de danske partier begynder at arbejde med nettet som udgangspunkt for en interaktiv dialog med de enkelte vælgere.

I USA er de i gang, og mere vil ske. Da Andrew Rasiej fra TechPresident.com blev spurgt, hvad han forventer, vil blive det næste nye på nettet i den politiske valgkamp, svarede han: ”I can’t say for sure, but like our friends in Silicon Valley often says – ”it will be big.””

Når amerikanerne går ind på kandidaternes websites næste gang, møder de måske denne opfordring: ”Do you have a technology idea? Is there a way to better utilize technology to reach the individual voter? We want to hear from you.” Det ville være stort.
 

Læs mere:
Danske politikere i individualiseret valgkamp?

En statsminister i beta, Kommunikationsforum.dk, den 27. Juni2007.

How Politicians Use The Internet, The Gary Baumgarten Report, 18 July 2007.

Growing Internet role in election:
Videos, fundraising among many uses candidates employ, San Francisco Chronicle, 4 June 2007.

Ugebrevet Mandagmorgen, den 10. september 2007.

Du kan studere politikeres websites på bl.a.:
http://www.johnedwards.com
http://www.hillaryclinton.com
http://www.barackobama.com
http://www.mittromney.com
http://www.johnmccain.com
http://www.radikale.dk
http://www.venstre.dk
http://www.konservative.dk
http://www.socialdemokraterne.dk

http://www.andersfogh.dk

Hvad synes du om artiklen?

Gemmer din stemme

Der er 3, der har stemt.
Klik på stjernerne for at bedømme artiklen.